RIKKE
LILLEVANG

ENSEMBLE / MOSTER / DIVA

RIKKE LILLEVANG

– færdiggjorde sin uddannelse på Den Danske Scenekunstskole – Musicalakademiet Fredericia i 2017. Rikke var i ensemblet ved urpremieren på Shu·bi·dua – The Musical på Fredericia Teater i 2015 – og har siden medvirket i bl.a. Anything Goes på Det Ny Teater, som solist i MusicalDanmarks teaterkoncert Time Of My Life samt i Folketeatrets Mød mig på Cassiopeia, bl.a. som on-stage-orkester på violin. Rikke arbejder også som underviser i dans, jazz og step og som koreograf, indtil videre har hun skabt koreografi til Fjordagerscenens Spamalot og Flashdance på Dronning Dorothea Teatret. For MusicalDanmark har Rikke også for nyligt iscenesat Phil Collins-hyldestkoncerten In the Air Tonight, som snart skal på turné landet rundt. Her i foråret er Rikke engageret til at medvirke i Langkjær Entertainments genopsætning af Midt om Natten, og til sommer er hun aktuel som koreograf og danser i dragshowet The Rainbow Cabaret Denmark.

Køb billet
Fredericia Musicalteater

Festligt og musikalsk portræt af 80´erne og 90´ernes Danmark

Shu·bi·duas iørefaldende, melodiske landeplager og skarpe, frække og gakkede tekster, danner rammen om et forrygende festligt og satirisk portræt af 80´erne og 90´ernes Danmark i Shu·bi·dua – The Musical. Den røde tråd i forestillingen er historien om drengen Mick, der ikke er som alle andre. Vi følger ham fra barndom til ungdom, følger hans kamp for at finde lykken og sin plads i livet. Mick bliver student, får et fedt job på et reklamebureau og møder kærligheden og verdens sødeste pige… men alligevel er det som om, der mangler noget.

Tekst & Musik: SHU·BI·DUA m.fl.
Manuskript: MADS ÆBLEØE NIELSEN med THOMAS AGERHOLM og SØREN MØLLER
Instruktion: THOMAS AGERHOLM
Original koreografi: RENÉ VINTHER
Videografik: JA FILM
Lysdesign: JEPPE LAWEATZ
Lyddesign: TIM HØYER
Supplerende koreografi og koreografisk indstudering: KIM ACE NIELSEN
Kapelmester: THOMAS MØLLER
Musikalske arrangementer: JAKOB TRAUTNER