JACOB
PRÜSER

ENSEMBLE / LEIF

JACOB PRÜSER

– blev uddannet på Den Danske Scenekunstskole – Musicalakademiet Fredericia fra 2011- 2014. Allerede i studietiden spillede Jacob rollen som Prins Salim i Fredericia Teaters produktion af Disney-musicalen Aladdin (2013) – og sidenhen er det blevet til engagementer på bl.a. Århus teater i Les Miserables (2014) og My Fair Lady (2015), som solist i MusicalDanmarks teaterkoncerter Fra Waterloo til Duvemåla (2016), John & Joel (2016) og Time of My Life (2018) samt på Kronborg Slot som Kong Claudius i Hamlet Live (2016). Jacob medvirkede desuden i Danmarkspremieren på Queen-musicalen We Will Rock You, produceret af Lion Entertainment i 2017. I de senere sæsoner har han primært optrådt i Fredericia Teaters produktioner: Klokkeren fra Notre Dame (2016/17), Seebach (2017/18), hvor han spillede Nicolai, Prince of Egypt samt Tarzan (2019/20), hvor Jacob spillede storvildtjægeren Clayton.

Køb billet
Fredericia Musicalteater

Festligt og musikalsk portræt af 80´erne og 90´ernes Danmark

Shu·bi·duas iørefaldende, melodiske landeplager og skarpe, frække og gakkede tekster, danner rammen om et forrygende festligt og satirisk portræt af 80´erne og 90´ernes Danmark i Shu·bi·dua – The Musical. Den røde tråd i forestillingen er historien om drengen Mick, der ikke er som alle andre. Vi følger ham fra barndom til ungdom, følger hans kamp for at finde lykken og sin plads i livet. Mick bliver student, får et fedt job på et reklamebureau og møder kærligheden og verdens sødeste pige… men alligevel er det som om, der mangler noget.

Tekst & Musik: SHU·BI·DUA m.fl.
Manuskript: MADS ÆBLEØE NIELSEN med THOMAS AGERHOLM og SØREN MØLLER
Instruktion: THOMAS AGERHOLM
Original koreografi: RENÉ VINTHER
Videografik: JA FILM
Lysdesign: JEPPE LAWEATZ
Lyddesign: TIM HØYER
Supplerende koreografi og koreografisk indstudering: KIM ACE NIELSEN
Kapelmester: THOMAS MØLLER
Musikalske arrangementer: JAKOB TRAUTNER